Kære kvindelige iværksættere
Vi mangler i skræmmende grad kvindelige iværksættere, der får chancen, lykkes og bliver til rollemodeller for andre kvinder. Det vil vi på reklamebureauet NORD DDB meget gerne lave om på. Derfor starter vi nu initiativet 2X Founders.
Her yder vi gratis strategi- og kampagneudvikling i et helt år til to danske kvinder, der hver især er godt i gang med deres egen virksomhed, men har brug for at skille sig ud for at fortsætte væksten.
Vi kommer til at investere meget tid og ressourcer i de to virksomheder, vi vælger at støtte. Derfor vil vi meget gerne blive klogere på hvem du er, hvorfor du startede din virksomhed og hvad din ambition er.
Vi svarer dig så hurtigt vi overhovedet kan. Det lover vi.